Husleje er det du betaler for den bolig du lejer. Huslejen er oftest bestemt af markedet, men der er også regler for hvor meget du kan tage i husleje som udlejer. Som fingerregel er huslejen på nyrenoverede boliger højere end ældre boliger.
I store byer som Købehavn og Århus kan huslejen på lejligheder være presset op af den store efterspørgsel, hvorved du nemt kan risikere at betale f.eks. 7.000DKK pr. Måned for 2 værelser. Her skal du være opmærksom på at udlejeren muligvis opkræver for høj en husleje.
Det er billigt at køre en huslejesag igennem din kommune, og kan være det værd. Men ofte gør folk det ikke, da de er glade for bare at have et sted at bo.
Det er ikke altid en dårlig idé at være lejer og betale husleje, specielt i tider med faldende boligpriser.
Kontor i hjemmet
Hvis man har en større bolig, eller et ekstra lokale til rådighed, kan man overveje at leje det ud til sin virksomhed, og på den måde trække det fra i virksomhedens regnskab.
Udfordringen ved at lave kontor i sit eget hjem, eller evt leje kontorer ud til andre, er at kravene her for at ret strenge. Man taler om at kontoret skal have eget indgang, og dertil at kontoret udelukkende må anvendes i erhvervsøjemed, og altså på ingen måde i privat regi. Da de fleste boliger er indrettet til beboelse, er det ofte svært at få denne tilladelse hjem.
Det er en del nemmere hvis man har et erhvervslejemål, hvor det så også er tilladt at bo. Som udgangspunkt skal man nok regne med at det ikke kan lade sig gøre, men det er da værd at undersøge, hvis man har har fuldstændigt adskilte værelser i sin bolig.
Selvom man ikke kan få tilladelsen til at trække kontoret fra i virksomheden, forhindrer det dig jo ikke i at benytte det som kontor alligevel, bare uden at trække det fra. Du kan jo stadig trække firmaets internet, telefoni og driftsmidler fra.
Hvis man ikke vil ud og ofre mange penge på et kontor, kan man spare en del penge på at leje et kontor i et kontorfællesskab, hvor man deler alle fællesudgifterne. Og så har man ikke alle problemerne med skat. Du kan f.eks. ret nemt finde et kontorhotel i København.