I mange danske landsbyer ligger der et forsamlingshus, som er et fællessted for lokalsamfundet. Forsamlingshusene blev oprindeligt grundlagt, da skolelærer og andre, som var oppe i mod styret ikke længere mødte mødes i skoler og lignende bygninger. Så forsamlingshusene var egentlig ikke grundlagt til fest og sjov, som vi forstår ved dem i dag, men mere et sted at mødes og diskutere politik.
I perioden omkring år 1900 var det meget populært for landsbyerne at få sig et forsamlingshus og der nåede at blive bygget omkring 1.800 huse i landet. I dag betragtes forsamlingshusene som en del af den danske kulturarv og mange kæmper med en stram økonomi for at få det hele til at hænge sammen.
Festlokalerne i forsamlingshusene anvendes i dag oftest til fester, koncerter, barnedåb, konfirmation, runde fødselsdage, bryllupper og andre lignende festlige lejligheder. Fx vil det være billigere at leje et forsamlingshus i provinsen end at finde og leje festlokale i København.
I dag eksisterer der stadig omkring 1.000 aktive forsamlingshuse fordelt over hele landet. Vi kan kun opfordre folk til at støtte og bakke om vores fælles danske kulturarv, så også vores børn kan få mulighed for at nyde dette stykke danske kultur.