Forsamlingshus

I mange danske landsbyer ligger der et forsamlingshus, som er et fællessted for lokalsamfundet. Forsamlingshusene blev oprindeligt grundlagt, da skolelærer og andre, som var oppe i mod styret ikke længere mødte mødes i skoler og lignende bygninger. Så forsamlingshusene var egentlig ikke grundlagt til fest og sjov, som vi forstår ved dem i dag, men mere et sted at mødes og diskutere politik.

I perioden omkring år 1900 var det meget populært for landsbyerne at få sig et forsamlingshus og der nåede at blive bygget omkring 1.800 huse i landet. I dag betragtes forsamlingshusene som en del af den danske kulturarv og mange kæmper med en stram økonomi for at få det hele til at hænge sammen.

Festlokalerne i forsamlingshusene anvendes i dag oftest til fester, koncerter, barnedåb, konfirmation, runde fødselsdage, bryllupper og andre lignende festlige lejligheder. Fx vil det være billigere at leje et forsamlingshus i provinsen end at finde og leje festlokale i København.

I dag eksisterer der stadig omkring 1.000 aktive forsamlingshuse fordelt over hele landet. Vi kan kun opfordre folk til at støtte og bakke om vores fælles danske kulturarv, så også vores børn kan få mulighed for at nyde dette stykke danske kultur.

Flere og flere virksomheder har ledige elevpladser!

Sommerhus i København

Hvis du bor i lejlighed i København og savner en have, men er ikke klar til at flytte ud af byen, så er en kolonihave i København en genial ide.

Vi købte en kolonihave i Skovlunde, som kun er 20 min. væk i bil fra indre by og vi har sågar cyklet turen som er på godt 13 km.

Det var rimelig nemt at købe kolonihave i København.

Kolonihaveforeningen er medlem af kolonihaveforbundet, så der forelå en vurdering af huset og det var maksimalprisen. Alle papirer blev ordnet af foreningens formand og vi skulle kun møde op, sammen med sælger, og underskrive papirene og wupti, huset var vores.

Sæt dig godt ind i foreningens regler inden du køber et kolonihavehus, da det her fremgår om der er specielle forhold du skal være opmærksomme på.

Men det kan kun anbefales at købe en kolonihave og samtidig have lejlighed i København.

Kontor i hjemmet

Hvis man har en større bolig, eller et ekstra lokale til rådighed, kan man overveje at leje det ud til sin virksomhed, og på den måde trække det fra i virksomhedens regnskab.

Udfordringen ved at lave kontor i sit eget hjem, eller evt leje kontorer ud til andre, er at kravene her for at ret strenge. Man taler om at kontoret skal have eget indgang, og dertil at kontoret udelukkende må anvendes i erhvervsøjemed, og altså på ingen måde i privat regi. Da de fleste boliger er indrettet til beboelse, er det ofte svært at få denne tilladelse hjem.

Det er en del nemmere hvis man har et erhvervslejemål, hvor det så også er tilladt at bo. Som udgangspunkt skal man nok regne med at det ikke kan lade sig gøre, men det er da værd at undersøge, hvis man har har fuldstændigt adskilte værelser i sin bolig.

Selvom man ikke kan få tilladelsen til at trække kontoret fra i virksomheden, forhindrer det dig jo ikke i at benytte det som kontor alligevel, bare uden at trække det fra. Du kan jo stadig trække firmaets internet, telefoni og driftsmidler fra. Det er en god idé at benytte et ordentligt regnskabsprogram til at holde styr på disse udgifer.

Hvis man ikke vil ud og ofre mange penge på et kontor, kan man spare en del penge på at leje et kontor i et kontorfællesskab, hvor man deler alle fællesudgifterne. Og så har man ikke alle problemerne med skat. Du kan f.eks. ret nemt finde et kontorhotel i København.